Tips & tricks
HUSKELISTE
Denne liste er en oversigt over de spørgsmål, der bør overvejes, når der rettes henvendelse til en håndværker. Hermed mindskes risikoen for, at der opstår problemer eller misforståelser i forbindelse med byggesagen.
Arbejdet
Hvilket arbejde vil du have udført?
Hvilke håndværkere er nødvendigt?
Skal du eller en håndværker koordinere?
Økonomien
Har du en økonomisk ramme for projektet?
Ønsker du fast pris, overslag eller arbejdet udført efter regning?
Hvor meget arbejde vil du evt. selv udføre?
Tidsplanen
Hvornår ønsker du arbejdet færdigt?
Skal arbejdet være færdigt til en bestemt dato?
- eller dele af arbejdet?
Materialerne
Hvilken produkter ønsker Du?
Hvor opbevares de anvendte materialer?
Forhold under arbejdets udførelse
Kan håndværkerne benytte husets toilet?
Kan der holdes pauser og spises frokost i huset?
Er der adgang til byggestrøm og vand?
Kommunikation / Kontakt
Hvordan kan håndværkeren få fat på dig?
Hvem er kontaktperson hos Dig?
Hvem er kontaktperson i virksomheden?
Andet
Er det nødvendigt at orientere det selskab, hvori ejendommen er forsikret, om ombygningen?
Er det nødvendigt med byggetilladelse?
Hvem foretager oprydning indendørs / udendørs / betaling herfor?
Skal der tages særlige hensyn til udendørs?
- indendørs hensyn - må der fx ikke ryges?
- støvhensyn, fx pga. helbred, små børn etc.?
Har du hund, kat eller andre husdyr?
![]()
STOP
Viste Du/I, at når Du/I har fået lakeret et gulv så skal der passes godt på det i den første tid.
Når lakker er helt tør:
Du/I kan sætte møbler på plads allerede dagen efter lakeringen.
Sæt filtdupper under møblerne for at
undgå ridser, og træk aldrig møbler hen over gulvet.
Tæpper kan lægges på efter en uge, når lakken er hærdet helt.
Vask ikke gulvet den første uge.
Rengøring:
Det skåner Dit/Jeres gulv, hvis Du/I har dørmåtter udenfor og indenfor hoveddøren.
Hvis der spildes væde på gulvet, bør det tørres op straks.
Fej eller støvsuge i det daglige.
Når gulvet trænger til at blive vasket, anvendes et neutralt rengøringsmiddel, f.eks. opvaskemiddel.
Aldrig brun sæbe eller anden form sæbe. Når vandet er fordampet
ligger sæben sig som en hinde og gulvet vil virke feddet.
pH-værdien bør være ca. 7, som f.eks. BonaTech Cleaner. Gulvet må aldrig stå og soppe
i vand, men tørres efter med en hård opvredet klud eller moppe.
God fornøjelse og arbejdslyst.
![]()
Tillykke med Dit nye tæppe.
Pas godt på Dit tæppe, følg derfor denne vejledning.
ALLERGIKERE har det nemmere med et FLETCO tæppe:
Allergi er en ubehagelig lidelse, som mange mennesker i den vestlige verden plages af.
Fletco Tæpper har igennem en årrække produktudviklet firmaets tekstil bagsider. Med et fornemt resultat til følge. Fletco Tæpper har som den første tæppeproducent i Skandinavien og den tredje i Europa ladet sine tæpper allergiteste. Bevist, godkendelsen og certifikatet er udstedet af indeklima-specialisterne hos RWTÜV i Essen, Tyskland. Fletco Tæpper er stolte over resultatet.
”Godkendt og velegnet til allergikere” henviser til, at alle materialer i tæppet såsom fiber, farver, klæbemateriale og andre bestanddele er af allergen-frie materialer.
Der vil ved køb af et Fletco-tæppe blive udstedt et certifikat af forhandleren som bevis på ovennævnte. Hermed har Fletco Tæpper for alvor taget et kvantespring i konkurrencen med hårde gulve såsom træ og klinker. Rent faktisk skaber hårde gulve større gener for allergikere, idet støvpartiklerne er mere tilbøjelige til at hvirvle rundt i rummet. I rum med tæpper, derimod, bindes støvet på gulvet, indtil støvsugning foretages. Samtidig giver tæpper en betydelig bedre akustik og et varmere miljø. Støvsug tæppet fra den første dag. Herved undgås at støv og snavs arbejder sig ned i tæppet og beskadiger fibrene. I det hele taget er det af hensyn til indeklimaet utroligt vigtigt, at gulve med eller uden tæpper renholdes og støvsuges hyppigt.
Vedligeholdelsesvejledning
Følgende gode råd om tæppepleje vil forlænge tæppets levetid.
Støvsugning
Det anbefales at støvsuge gulvtæppet hver uge, så snavset ikke lægger sig fast i luven og derved slider i bunden af tæppet. Der er to slags støvsugermundstykker - det almindelige kombi-mundstykket og et med roterende børster, som kan være enten luft- eller motordrevet. De er begge udmærkede til almindelige rengøring - især til tæpper med tæt luv. Men det anbefales at bruge det almindelige mundstykke til "langhårede" tæpper. Sidste tag med støvsugeren skal gå i luven retning. Derudover er det vigtigt at følge brugsanvisningen fra tæppeproducenten.
Rensning
Hvis man er omhyggelig med at støvsuge og hurtigt fjerner opståede pletter, kan der sagtens gå et år eller mere, før der er nødvendigt at få tæpperne renset - selv med lyse tæpper. Hvis tæppet imidlertid begynder at se nusset ud, må det renses - enten professionelt eller med en god hjemmerensning. Her er det vigtigt, at man kun anvender gode renseprodukter og nøje følger brugsanvisningen. Ligegyldigt hvor omhyggelig man er, vil der altid være en lille rest af rensemidlet tilbage på tæppet, og rester fra en dårlig kvalitet rensemiddel kan tiltrække nyt snavs - modsat den gode kvalitet, som efterlader en imprægnerende hinde.
Vådrensning
Det er vigtigt at bruge en neutral tæppe-shampoo på uldtæpper - brug aldrig en, der er alkalisk, brug aldrig almindelig rengøringssæbe eller shampoo, der lugter af salmiak. Man kan tjekke shampooens kvalitet ved at hælde en smule i en underkop og lade den stå natten over, hæld derefter shampooen ud og se om den efterlader en fedtet hinde, som støvet vil klæbe til. (God shampoo krystaliserer) Følg beskrivelsen nøje, hvis du bruger en rensemaskine. Hvis det er muligt, fjernes alle møbler fra rummet, og der støvsuges godt før rensningen. Lad tæppet tørre fuldstændig, før det atter støvsuges og møblerne sættes på plads. Det er vigtigt, at tæppet ikke bliver alt for vådt, da luv og bund så kan blive trukket skæv.
LUFT UD BAGEFTER !!
Pulverrensning
Der findes på markedet en række pulver-rensemidler - både baseret på vandopløselige stoffer og på opløsningsmidler. Følg brugsanvisningen. Efter grundig støvsugning strøs pulveret jævnt ud over tæppet, børst det godt ind i luven, og støvsug det op bagefter. Eventuelle rester krystalliserer og imprægnerer tæppet mog nyt snavs. Pulvermetoden er en nem måde at friske sit tæppe op på. Det er også mere skånsomt for luven, samtidig med at rummet kan tages i brug umiddelbart efter rensningen. LUFT UD BAGEFTER !!
Skumshampoo
Til lettere rensning af mindre områder, kan man med held anvende skumshampoo. Test shampoo-kvaliteten som beskrevet under vådrensning. Skummet sprøjtes sparsomt på tæppet og arbejdes ind i luven med en våd svamp eller børste. Støvsug, når tæppet er helt tørt og følg i øvrigt brugsanvisningen.
Extractionsrensning
Fejlagtigt kaldes metoden sommetider for damprensning. Tæppeluven "indsprøjtes" med renseopløsningen under tryk, så snavset opslæmmes i vandet, som så udtrækkes under sugningen - et vådstøvsugningssystem. Metoden er specielt egnet til meget snavsede tæpper, da den renser godt i dybden, men den renser ikke overfladen så pænt som de andre metoder. Den er også god til at fjerne rester fra tidligere vådrensemidler, og kombinationen af de to metoder er velegnet til meget snavsede og nedtrådte tæpper. Selv om man selv kan leje maskiner til denne rensning, er det bedst at få professionelle folk til at foretage dette, så tæppet ikke bliver for vådt med fare for at trække skævt. Hvis man lejer en maskine til rensning, er det vigtigt, at følge brugsanvisningen og nøje overholde producentens angivelser om dosering og temperatur på rensevæsken.
Kemisk rensning
Professionel rensning er ideel for løse tæpper, fordi metoden mest effektivt fjerner snavset. Den er ikke egnet for væg-til-væg tæpper, da det er besværligt og dyrt at få tæppet transporteret og lagt tilbage på gulvet.
Pletter
Når man har spildt, er det vigtigt, at man straks tørre op og renser pletten. Her er en plet-guide, som vil gøre arbejdet lettere.
-Skrab klatten af med en kniv eller ske.
-Sug væsken op med køkkenrulle.
-Find den rigtige rensemetode på Pletnøgle oversigten.
-Før pletten behandles, bør man afprøve metoden på et sted, som normalt ikke ses.
-Med små duppende bevægelser gennemarbejdes pletten fra yderkanten og ind mod midten, så den ikke breder sig.
-Luven må ikke gnuppes hårdt under rensearbejdet.
-Under renseprocessen er det vigtigt, at tæppet får lov til at tørre, inden man går videre til næste punkt i processen.
-"Skyl" ved at bruge rent, lunkent vand på en ren svamp eller klud.
-Når pletten er fjernet, suges væden op ved at lægge noget tungt ovenpå køkkenrullen eller bløde klude.
-Gå ikke på tæppet, før det er tørt.
| Pletnøgle | Rækkefølge af behandling | ||
|
| 1 | 2 | 3 |
| Afføring | 1 |
|
|
| Blegemiddel | 1 |
|
|
| Blod | 10 | 6 |
|
| Blæk (fyldepen) | 9 | 1 | 6 |
| Blæk (kuglepen) | 4 | 1 |
|
| Brænde- og slidemærker | 5 |
|
|
| Chokolade | 1 | 2 |
|
| Farveblyanter/mærkepen | 2 | 1 |
|
| Fedt | 2 | 1 |
|
| Fløde | 2 | 1 |
|
| Frugtjuice | 9 | 1 |
|
| Græs | 4 |
|
|
| Hvidvin | 1 |
|
|
| Is | 1 |
|
|
| Kaffe med og uden fløde | 2 | 10 | 1 |
| Kakao | 2 | 10 | 1 |
| Læbestift | 2 | 1 |
|
| Læskedrikke | 9 | 1 | 5 |
| Metalpudsecreme | 2 | 1 |
|
| Mug/skimmel | 1 | 5 |
|
| Møbelpolish | 2 | 1 |
|
| Mælk | 9 | 2 | 1 |
| Neglelak | 8 | 2 |
|
| Olie | 2 | 1 |
|
| Oliemaling | 3 | 2 | 1 |
| Opkast | 1 |
|
|
| Plastmaling | 2 | 10 | 1 |
| Rust | 2 | 1 | 11 |
| Rødbede | 1 |
|
|
| Rødvin | 12 | 9 | 6 |
| Salatdressing | 2 | 1 |
|
| Sennep | 1 |
|
|
| Skocreme | 2 | 1 |
|
| Smør | 2 | 1 |
|
| Sovs/skysovs | 9 | 1 |
|
| Spiseolie | 2 | 1 |
|
| Stearin | 3 |
|
|
| Te med og uden mælk | 2 | 10 | 1 |
| Tjære | 3 | 2 | 1 |
| Tyggegummi | 7 |
|
|
| Urin | 1 |
|
|
| Æg | 1 |
|
|
| Øl | 1 |
|
|
Rensemidler og behandling
1. Opløsning af 1 tsk. anerkendt uldvaskemiddel (f.eks. Woolite)
og en tsk. eddike uden farve i 1 liter varmt vand.
2. Rensevæske, lightervæske eller mineralsk terpentin.
PAS PÅ: Der må IKKE VÆRE ÅBEN ILD eller
tændte cigaretter i rummet og SØRG FOR GOD UDLUFTNING!!
3. Mineralsk terpentin og rensevæske blandes i lige dele,
men det kan have skadelig virkning på gummiunderlag.
PAS PÅ: Der må IKKE VÆRE ÅBEN ILD
eller tændte cigaretter i rummet.
SØRG FOR GOD UDLUFTNING!!
4. Husholdningssprit. PAS PÅ: Der må IKKE VÆRE ÅBEN ILD
eller tændte cigaretter i rummet.
5. Brintoverilte (20%) opløses i forholdet: 1 del brintoverilte
til 10 dele koldt vand. PAS PÅ:
Må ikke anvendes på mørke eller mønstrede tæpper.
6. Affarvningsmiddel opløses i forholdet: 1 del affarvningsmiddel
til 50 dele koldt vand. PAS PÅ:
Må ikke anvendes på mørke eller mønstrede tæpper.
7. Tyggegummifjerner.
8. Neglelakfjerner.
9. Rent, varmt (ikke kogende) vand.
10. Koldt vand.
11. Koldt vand med en lille smule farveløs eddike eller citronsaft.
12. "Sugende pulver" (salt, kartoffelmel eller talcum)
drysses tykt på pletten.
Lad det ligge natten over og støvsug næste morgen.
Bemærk
- Husk, at det bedste resultat opnås ved at handle
hurtigt, da gamle pletter sætter sig fast og
kan være meget svære at fjerne!
- En forkert fremgangsmåde kan bevirke, at
pletten bliver permanent, luven beskadiges
eller farven på tæppet ødelægges.
- Til kemisk rensning anvendes normalt
Perclorethylen og kulbrinte.
- Vores råd og vejledning i fjernelse af pletter
er vel funderede, men garanti for resultat af
pletrensningen kan desværre ikke ydes.
Hvis pletterne ikke forsvinder efter den anviste
fremgangsmåde, må tæppet hurtigst muligt
renses professionelt.